Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Enken og Hustruen - LXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gik hen til Bordet og lukkede sin Mappe, medens
Dorothea blev staaende og saae paa ham. De
spildte disse sidste Øieblikkeien uhyggelig Taus-
hed- Hvad kunde han sige, da hele hans Sjæl
var opfyldt af eu lidenskabelig Kjær„ighed til
hende, som han hverken kunde eller vilde udtale?
Hvad kunde hun sige, siden hun ikke turde til-—-
byde ham nogen Hjælp — siden hun var tvungen
til at beholde de Penge, der burde haoe været
hans — siden han ikke den Dag, som han
Ekliledtz syntes at gjengjælde hendes fuldkomne
id?
Men tilsidst vendte Will sig bort fra Mav-
pen og nærmede sig atter Vinduet.
„Jeg maa assted,.s. sagde han med det særegne
Blik i Øiet, der undertiden følger med bittre
Følelser-
„Hvad agter De at tage Dem fort-“ spurgte
Dorothea frygtfom“.. „Ere Deres Planer de
sam?me, som da vi tidligere sagde hinanden Far-
vel “
„Ja,“ sagde Willi en Tone, der vifte, at
denne Gjenstand ikke interesserede ham. „Jeg
vil tage imod, hvad Arbeide der først tilbyder
sig. „Jeg antager, at man kan vænne sig tilat
leve uden Lykke og Haab. “
„7svilke sørgelige Ordi“ sagde Dorothea med
en farlig Tilbøielighed til at græde Jdet hun
derpaa forsøgte paa at smile, tilføiede’hun: „Vi
pleiede at være enige om, at vi begge ofte brugte
for stærke Udtryk “
„Jeg har icke brugt for stærke Udtryk nu,“
sagde Will, idet han lænede sig op til Bæggeu.
„-
s
(
i
q.
k
l
c
-
de
;
“
.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
