Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Enken og Hustruen - LXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„Der gives visse Provelser, som et Menneske
knn kan gjennemgaae een Gang i sit Liv, og han
maa tidligere eller senere erfare, at det Bedste
er forspildt for ham. Denne Erfaring har
jeg gjort- medens jeg endnu er meget ung —
det et det Hele. Det, jeg statier hoieft i
denne Verden, er mig sorbudt ikke alene at
finde, men selv om jeg kunde naae det,
vilde min Stolthed og Æreesvlelse forbyde
mig det as alle de Hensyn, jeg skylder min
Selnagtelse. Natmligviis maa jeg sor Fremtiden
leve som et Menneske, der i et Syn har seet
Himlen aaben.“
Wtll taug, idet han„tænkte, at det vilde vcere
umuligt sor Dorothea at misforstaae disseO1d;
ja han følte endogsaa, at han modsagde sig selv
og somaermede sin egen Selvagtelse ved at tale
saa tydeligt, men alligevel —- det kunde dog
ikke med Rette kaldes at beile til en Koinde,
naar han sagde hende, at han ikke vilde forlange
hendes Haand. Det maa ialtfald tilstaaes, at
det kun var en spogelseagtig Veilen.
Men Dorothea gjennemgik i Tankerne For-
tiden med et ganske andet Blik paa den end
han. Ideen om, at det kunde være hende selv,
som Will brød sig meest om as Alt, fik et Øie-
blik hendes Hjerte til at banke; men saa kom
Tvivlen. Erindringen om de kun faa Sam-
taler, de havde havt med hinanden, blev ringe
og ubetydelig ligeoverfor Erindringen om det
rigere Samliv, Will maatte have fort med en
Anden, som han stadig havde havt Leilighed til
at see. Alt, hvad han havde sagt, kunde godt
Madaman lil. 9
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
