Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sjette Bog. Enken og Hustruen - LXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han derpaa vendte sig om til Will, sagde hun:
„Jeg har en Lifte at skrive til Huusholdersteer.“
„Jeg maa gaae,“ sagde Will, da Døren atter
var bleven lukket- idet han nærmede sig hende.
„Jodermorgen forlader jeg Middlemarch.
„De har handlet rigtigt i enhver Henseende,“
sagde Dorothea sagte, medens hun folte et Tryk
paa sit Hjerte, der gjorde det vanskeligt for hende
at tale.
Han rakte Haanden Ud, og Will tog den et
Øieblik uden at tale; thi hendes Ord havde
forekommet ham kolde og haarde ulig hende selv.
Deres Øine modtes, men der var Misfor-
noielse at læse i hans, og i hendes var det kun
Sorgmodighed. Han vendte sig bort og tog
Mavpen under Armen.
„Jeg har aldrig bedomt Dem uretfærdigt.
Glem mig ikke ganske,“ sagde Dorolhea, idet
hun uudertthkte et Sok.
„Hoorfor siger De det?“ spurgte Will opirret.
„Som om jeg ikke stod Fare for at glemme
alt Andet.“
Han følte næsten Vrede imod hende i dette
Øieblik og forlod hende hastigt uden at vente
paa Svar-. Det var som et eneste Glimt for
Dorothea — hans sidste Ord — hans Buk,
da han havde naaet Døren — Følelsen af at
han ikke længere var der. Han sank om paa
en Stol, og i de første Øieblikke sad hun som
en Statue, medens Tanker og Bevægelser stor-
mede ind paa hende. Glæden var dog det
Overveiende trods det truende Følge, den sorte
med sig —- Glceden over Indtrykket af, at det
sk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
