Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
145
Et Menneste vil ikke blive fristet til at læse
Herrens Ven omvendt for at prise Djævelen,
dersom han ikke trænger iil dennes Hjælp. Jeg
behøver nu ikke længer at være afhængig af
den lunefulde Lykkes Smiil.“
„Jeg indseer ikke, hvorledes man stal faae
Penge uden ved Lykkens Begunstigelse,“ sagde
Lydgate, ..idetmin dfte ikkei en Stilling som min.“
Mr. Farebrother antog, at diese Ord, der
stode i faa flaaende Modsætning til Lydgates
Anskuelser, hidrorte fra Bekymringer over hans
Affairer. Han svarede derfor i en godmodig
indrømmende Tone:
„Der udkræves en uendelig Taalmodighed
for at finde sig i Verdens Skikke. Men det er
lettere for en Mand at vente taalmodigt, naar
han har Venner-, der elste ham og intet bedre
forlange end at hjælpe ham over Vanskelig-
hederne, for saavidt fom det staaer i deres Magt-“
„Ja,“ sagde Lydgate i en ligegyldig Tone,
idet han forandrede Stilling og saae paa Uhret.
„Folk gjøre langt mere ud af deres Vanske-
ligheder, end der behoves.“
Han vidste meget godt, at det var et Tilbud
om„Hjælp, som Mr. Farebrother her gjorde
ham, og han kunde ikke finde sig deri. Saa
besynderlige ere vi Dødelige, at, efter at han
længe hemmeligt havde glædet sig over i Stil-
hed at have gjort Præsten en Tjeneste, fik Hen-
tydningen om, at denne nu ønskede at gjøre
Gjengjoeld, ham til at indhhlle sig i en uover-
vindelig Tilbageholdenhed. I dette Øieblik fore-
Middremakch. lil. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
