Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXIII - LXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kom et Selvmord ham lettere end at meddele
Andre sine Bekymringer-.
Mr. Farebrother var altfor klog til ikke at
fatte Meningen med Svaret, og der laa noget
saa Bestemt i Lydgatechesen og Tone, at han
indsaae, at al videre Tale vilde være overflødig
„Hvad er Klokken?“ spurgte han derfor,
idet han søgte at skjule hvor saaret han følte
sigo
„Lidt over elleve,“ sagde Lydgatr. Derpaa
gik de ind i Dagligstuen.
Fireogtredsindstyveude Kapitel
Selv om Lydgate havde været tilbøielig til
oprigtigt at udtale sig om sine Affairer, vidste
han, at det neppe vilde have staaeti Mr.
Farebrothers Magt at hjælpe ham. Nu da
Nytaarsregningerne kom fra de Handlende, og
Datters truende Forstrivnina stadiBaggruuden,
medens han kun langsomt fik sin Betaling af
Patienterne, som ikke maatte fornærmets — thi
det gode Salair, han fik fra Freshitt Hall og
Lowick Manor, var snart opslugt — kunde ikke
mindre end Tusinde Pund have sriet ham fra
den øieblikkelige Forlegenhed og efterladt ham
et lille Hjælpefond til den nærmeste Fremtid.
Den muntre Juletid hengik for ham under disse
Bekymringer, og med dem fulgte Tanken om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
