Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Rosamunde forlod sin Mand og gik lang-
somt heni den anden Ende as Værelset; da
han veadte sig om og atter lom henimod ham,
saae han, at hun bed sig i Læben for ille at
græde. Lydgate var fortvivlet og harmfuld;
men han fvlce tillige, at det vilde være umaa-
digt at give sin Vrede Luft i det Øieblik.
„Det gjør mig meget ondt, Rosamundez jeg
veed, at det er meget piinligt.“
„Jeg troede dog, at naar jeg fandt mig i,
at Sølvtoiet blev sendt tilbage og Meublerne
skrevne, vilde det have vceret tilstrcelleligt.“
„Jeg forklarede Dig det dengang, Kjære
Det var kun en Sikkerhed, og bag denne staaer
der en Gjæld, som maa betales en af de
første Maaneder, ellers vil vort Indbo blive
solgt. Dersom den unge Pthmdale vil tage
vort Huus og endeel as vore Meubler, ville vi
blive istand til at betale denne Gjæld og til
at forlade et Sted, der er for dyrt for os.
Trumbull har et net lille Sted at leie ud, der
kun koster tredive Pund om Aaret, medens ned
—koster os halvsemsindsthvr.“ Lydgate udtalie
disse Ord paa en kort, men bestemt Maade,
som om han vilde indprente hende, at det ikke
kunde være anderledes. Taarerne rullede ned
ad Rosamundes Kinder; hun pressede Lomme-
torllODet imod dem og stod og stirrede paa
den store Vase, der stod paa Kammen. Det
var det bittreste Øieblik, hun endnu havde kjendt.
Tilsidft sagde hun:
„Jeg havde aldrig troet, at Du kunde puste
at handle paa denne Maade.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
