Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
blikke taust hen for sig som en Mand, der er
bleven vækket af sin Søvn Jdet han derpaa
blev greben as en ubehagelig Bevidsthed, spurgte
an.
h „Hvoras veed Du det?“
„Jeg gjorde i Formiddags Visit hos Mes.
Plytndale, og hun fortalte mig det.“
Lydgate var taus. Han tog Hænderne fra
Panden og preesede dem imod Haaret, der, som
det saa ofte pleiede, hang ned over Panden.
Han følte en dyb Skuffelse. Det var, som om
han var i Begreb med at aabne Døren sra et
knælende Rum og havde fundet den aflaaset;
men han var tillige overbeviist om, at Rosa-
munde var fornøiet over Aarsagen til hans
Skuffelse. Han kunde ikke see paa hende eller
tale tll hende, før han havde overvundet den
første Ærgrelse Naar Alt kommer til Alt,-
tænkte han i sin Bitterhed, hvad bryder saa en
Kvinde sig mere om end om et Huus og et
godt Jodbo? En Mand uden dette er en Uri-
melighed. Da han tilsidst strøg Haaret tilbage
og saae op, laa der en dyb Fortvivlelse i hans
Blik; men han sagde kun koldt-
„Maaskee der kan komme en anden Leier.
Jeg sagde til Trnmbull, at han skulde være
paa sin Post, hvis han gik Glip as Plymdale.“
Rosamunde sagde Intet hertil. Hun haabede,
at hendes Mand ikke skulde komme til at tale
igjen med Auctiondsorvalterem før der var fore-
saldet Noget, som kunde berettige hendes Ind-
blanding; ialtsald havde hun hindret det, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
