Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han frygtede meest af Alt. Efter en Pause
sagde hun-
„Hvormange Penge er det, at disse ubehage-
lige Folk ville have?“.
„Hvilke Ubkhagelige Folk?“
„Dem, der strev Listen — og de Andre. Jeg
mener, hvormange Penge skulde der til for at
tilfredsstille dem, saa at de ikke plagede os
mere?“
Lvdgale saae et Øieblik forstende paa hende
og sagde derpaa: „Deksam jeg kunde have faaet
sexhundrede Pund as Pihmdale for Mevbler og
som Forudbetaling af Leien, kunde jeg have
faaet mine Sager iotden. Jeg vilde da have
været istand til at betale Doner og til at give
de Andre saameget, at de vilde haoeventkttaals
modigt, hvis vi farmindstede ooie Udgifter.“
„Men jeg mener, hvormeget vilde Du behøve,
dersom vi blev i dette Huus?“
„Mere end der er Rtmelighed sor, at jeg kan
faae nogetsteds,“ sagde Lydgate med skjærende
Ironi i Stemmen. Det ærgtede ham at see,
at Rosamnnde endnu tænkte paa Uopnaaelige
Ønsker istedetfor paa at gjøre de nødvendige
Anstrengelser-.
„Hvorfor kan Du ikke nævne Sumnien9“
spurgte Rosansunde i en mildt bebreidende Tone,
der viste, at han ikke var tilfreds med hans
Væsen
„Navel,“ sagde Lydgate, idet han tænkte sig
om, „der maatte idetmindste Tusinde Pund til
for at saae Alt iorden. „Men, tilføiede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
