Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
165
hvem hun følte nogen Vrede for hans For-
gudelse af Mrs. Casaubon.
Saaledes stode Sagerne den Nytaarsdag, da
Lydgate og Rosamunde spiste til Middag hos
hendes Fader, og hun viste ham saamegenLige-
gnldighed til Straf for hans Heftighed, medens
Morgenscenen havde gjort et langt dhbere Ind-
trhk vaa ham. Men han vidste ikke, hvorledes
han skulde bære sig ad. Han indsaae mere og
mere, at et Liv fuldt as Savn og et Liv med
Rosamunde ikke kunde forened, og endskjøndt han
ikke havde givet sin Hustru detLaste, han havde
bedt ham om, var han ikke igjen gaaet til Trumbulb
Han begyndte endogsaa at tænke paa at gjøre en hur-
tig Relse til det Nordlige og tale med Sir Godwin.
Han havde engang troet, at Intet skulde formaae
ham ttl at anmode sin Onkel om Penge ; men
han havde dengang ikke kjendt, hvilket Tryk
Omstændighederne kunde udøve over ham. Han
kunde ikke stole paa Virkningen af et Brev, det
var kun ved en Samtale, hvor ubehagelig denne
end kunde blive for ham, at han kunde give en
fuldstændig Forklaring og prøve Slægtskabeto“
Styrke. Men aldrig saasnart var han bleven
enig med sig selv om, at dette vilde være det
letteste Udvei, for han ogsaa vor-med ved Tan-
ken om, at han, der hidtil altid havde foragtet
saadanne Mennesker-, der stolede paa Andres
Hjælp, nu var sunken saa dybt, at han kunde
scettes i Klasse med dem.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
