Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Femogtredsindstyveude Kapitet
Det er saa almindeligt, at Folk ere lang-
somme med deres Correspondance, at det ikke
var underligt, at den gamle Sir Godwin Lyd-
gate tøvede med at besvare et Brev, der var af
større Vigtighed sor Andre end for ham selv-
Næsten tre Uger vare forløbne af det nhe Aar,
og Rosamnnde havde endnu ikke faaet det Brev-
hun saa længselsfuldt ventede. Lydgate, der
var aldeles uvidende om hendes Forventninger,
saae Regningerne komme, og følte, i hvor høi
Grad Dover benyttede sin Fordeel over de an-
dre Creditorer. Han havde aldrig talt til Ro-
samunde om, at han agtede at tage til Qval-
lingham, da han ikke ønskede at lade hende see,
at han gad efter for hendes Ønsker esler først
harmfuldt at have nægtet det før i det sidste
Øieblik; men det var hans Mening snart at
tage afsted. Da en Deel as Reisen kunde til-
bagelaegges paa Jernbanen, var det ham muligt
at komme frem og tilbage paa fire Dage-
Men en Morgen, ester at Lydgate var gaaet
ud, kom der et Brev til ham, som Rosarnnnde
tydeligt kunde see var fra Sir Godwin. Hun
var fuld af Haab om, at der laa en Anviis
ning i det og fandt det meget naturligt, at det
var adresseret til Lydgaie, da det angik Penge-
sager. Hun sad hele Formiddagen med det
vigtige Papir foran sig, og da hun Klokken
tolv hørte sin Mands Skridt i Gangen, gik
hun hen til Døren og sagde i en mild Tone:
k-„
“,,–-“„-„–—s s , ,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
