Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXV - LXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til hendes og trykkede hendes fine Hoved imod
fin Kind med sin kraftige, men dog ømme Haand.
Han kjærtegnede hende kun, men sagde Jntet;
thi hvad var der at sige? Han lovede ikke at
heskjcerme hende imod den frygtede Elendighed,
da han ikke saae nogen sikker Udvei til at kunne
det. Idet han forlod hende, sagde han til sig
selv, at det var haardere for hende end for
ham; thi han havde jo sit Arbeide og var stadig
i Virksomhed. Han ønskede at undskylde hende
saameget som muligt — men det kunde ikke
undgaaes, at han maatte tænke paa hende som „
et Væsen af en anden og svagere Art. Ikke-
destomindre havde hun behersket ham.
Sexogtredstndstyvende KapiteL
Lydgate havde god Grund til at tænke, at
hans Virksomhed var ham til stor Hjælp i Mod-
gangeno Tid; thi den lagde stadig Beslag
paa hans Tanker og Omhu for Andres Sorger
og Prøvelser“ Han var en menneskekjcerlig oq
deeltagende Læge, og hans Arbeide paa Hospi-
talet eller i private Huse tjente bedre ead noget
Opiat til at ovretholde ham under Bekymrin-
derne og Følelsen as aandelig Nedvcerdigelse. —
Mr. Farebrothers Mistanke om Opiatet var
imidlertid sand. Under Sorgernes bittre Tryk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
