Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af at være overvundet. „Du har i den— senere
Tid ikke gjort mig Livet behageligt“ — „de
Trængs1er, som vort Ægteskab har bragt over
mig-“ — vare Ord, der skare ham dybt iHjerte.
Hvad, om han ikke blot maatte opgive fine vi-
denskabelige Undersøgelses-, men ogsaa paadrage
sig hendes Had? Hvilken sørgelig Fremtid ven-
tede der ham da ikke!
„Rosamunde,“ sagde han, idet han saae paa
hende med et melancholsk Blik, „Du burde und-
skhlde mig lidt, selv om jeg bruger haarde Ord,
naar jeg saaledes er bleven skuffet og opirret-
ViTo kunne ikke have modsatte Interesser. Jeg
kan ikke stille min Lykke fra din. Naar jeg er
vred paa Dig, erzdet, fordi Du ikke kan indsee, at
al Hemmelighedesuldhed skiller os sra hinanden.
Hvorledes skulde jeg kunne ønske at sorbittre Dig
Livet, enten ved Tale eller ved Handling? Naar
jeg saarer Dig, saarer jeg jo en Deel af mit eget
Liv. Jeg vilde aldrig være vred vaa Dig, der-
som Du var aldeles oprigtig imod mig.“
„Jeg har kun søgt at forhindre Dig i uden
Nødvendighed at styrte os i Ulykke,“ sagdeRos
samunde, hvis Taarer støde mildere nu, da
hendes Mand talte mere kjærligt til hende.
„Det er saa haardt at føle sig vanæret her
iblandt alle de Mennesker-, vi kjende, og leve
paa en saa ussel Maade. Jeg vilde ønske,
at jeg var død med den Lille.“
Der f var en Blidhed udbredt over hende,
medens hun talte og græd, som gjør saadanne
Ord og Taarer almægtige over en kjærlig
Mands Hjerte. Lydgate.—-trak sin Stol nærmere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
