Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at Me. Farebrother var nede og bad om at
saae ham i Tale.
Fred blev forundret og ikke rigtig vel tilmode,
men idet han lod svare, at han strax skulde
komme, fik han en nh Jndsthdelse, gik hen til
Lydgate og trak ham lidt tilside, medens han
sagde: „Maa jeg tale med Dig et Øieblik?
„Farebrother har ladet mig kalde. Han er
hernede; jeg tænkte, at Du maaskee gjerne vilde
vide det, dersom der var Noget, Du ønskede at
tale med ham om.“
Dette var kun et Paaskud af Fred, da han
ikke godt kunde sige: „Dn taber slemt og faaer
Folk til at stirre paa Dig; Du gjorde derfor
bedst i at gaae din Vei.“ Men han kunde
aldrig have havt en bedre Jnspiratlon. Lyd-
gale havde ikke før seet, at Fred var tilstede,
sg Synet af ham paa- samme Tid, som han
hørte, at Mr. Farebtother ogsaa var der, havde
samme Virkning paa ham som en stærk Rystelsr.
„Nei, nei,“ sagde Lydgate, „jeg har ikke noget
Særegent at tale med ham om. Men — Spillet
er forbi — jeg maa gaae — jeg kom kun hers
ind for at tale med Bambridge.“
„Bambridge sidder derovre; men jeg tro.r
ikke, at han er stilket til at tale om Forret-
ninger iaften. Kom ned med mig til Farebro-
ther. Du maa beskytte mig; jeg har en
Anelse om, at han vil stjænde paa mig.“
Lydgate følte sig stampele men han vilde
itke lave sig mærke dermed ved at nægte at tale
med Me. Farebrother og gik ned. Men de gave
kun hinanden Haanden og talte om det kolde
Middlemarch. lil. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
