Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Veir; og da de alle tre’ vare komne ud paa
Gaden, lod Præsten til at være megt villig til
at sige Farvel til Lydgate. Det var øiensynligt
hans Ønske i det Øieblik at tale ene med Fred,
og han sagde venligt: „Jeg sorsthrrede Dig,
unge Gentleman, fordi jeg nødvendigviis maatte
tale med Dig. Vil Du følge med mig til St-
Gotolphk“
Det var en smuk, frostllar Aften, Himlen var
tæt hesaaet med Stjerner, og Me. Farebrother
soreslog, at de stuide gaae en lille Omvei. Det
Næste, han sagde, var:
„Jeg troede, at Lydgate aldrig besøgte „den
grønne Drage““?“
„Det gjorde jeg ogsaa,“ sagde Fred. „Men
han sagde, at han var gaaet derind for at træffe
Bambridgr.“
„Han spillede da vel ikleP“
Fred havde ilte havt isinde at fortælle det;
men han var nn nødt til at sige: „Jo han
gjorde. Men jeg antager, at det var tilfældigt“
Jeg har aldrig tør seet ham der.“
„Dn har nok selv oceret der oftere i den
senere Tid ?“
„Aa, omtrent fem eller sex Gange.“
„Jeg troede, at Du havde god Grund til at
vænne Dig af med at gaae detind.“
„Ja. Det veed De jo nok,“ sagde Fred, der
ille holdt af saaledes at blive forhort. „Jeg
har betroet Dem Alt.“
„Jeg antager, at det berettiger mig til nu
at tale om denne Sag. Vi vide jo Begge, at
vi staae paa en venskabeng Fod wed hinanden;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
