Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
181
jeg har havt en stærk Tilbøielighed til ikke at
være det. Jeg har sagt til mig selv: Hvis
der er Rimelighed for, at det unge Menneste
tilføier sig selv Skade, hvorfor skulde Du saa
lægge Dig imellem? Er Du ikke ligesaa meget
værd som han? Hvis der er Udsigt til, at han
gaaer i Hun-bene, saa lad ham det — maaskee
Du dog ikke kunde forhindre det — og host
Du soa Fordelen deraf.“ -
Der opstod atter en Pause, hvori Fred blev
greben as en uhyggelig Skræk. Hvad vilde der
nu komme? Han frygtede for at høre, at der
var blevet sagt Noget til Marh — det forek)m
ham snarere, som om han lyttede til en Trusel
end til en Advarsel. Da Præsten atter talte,
ind haas Stemme imidlertid opmuntrende.
„Men jeg havde engang meent Dig det bedre
end som saa, og jeg vendte tilbage til min gamle
Beslutning Jeg tænkte, at jeg neppe kunde
sikkre mig bedre imod mig selv Fred, end ved-
at fortælle Dig, hvad der var soregaaet i mit
Indre. Og nu forstaaer Du mig? Jeg ønsker
at gjøre hendes og din Lykke til min egen, og
hvis der er noget Haab om, at et adoarende
Ord af mig kunde afvende nogen Fare for det
Modsatte — nuoel saa har jeg udtalt det.“
Præstens Stemme sank, idet han sagde de
sidste Ord. Han standsede — de ftode netop
oed den Vei, fom førte ned til St. Botolph,
og han rakte Haanden ud som sor at antyde,
at Samtalen var tilende. Fred var dhbt bevæget.
Detvar, som om Farebrothers smukke Handling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
