Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
182
havde vakt en gjenfpdende Kraft i ham, saa at
han solte sig rede til at begynde et nyt Liv.
„Jeg vil forsøge paa at blive Dem og hende
værdig,“ begyndte han, men blev afbrudt as Mr.
Farebrother, der sagde-.
„Du maa da ikke troe, at jeg mener, at
hendes Kjærlighed for Øieblikket er iAstagende,
Fred. Væv kun ganske rolig; hvis Du holder
Dig paa den rette Vei, vil ogsaa alt Andet
nok gaae godt.“
„Jeg skal aldrig glemme, hvad De har gjort
for mig,“ svarede Fred. „Jeg kan ikke udtrykke,
hvad jeg føler — kun det vil jeg sige, at jeg
skal gjøre mig Umage sor, at Deres Godhed
ikke skal blive spildt.“
„Det er nok. Farvel og Gud være med
Dig!“
Saaledes skilles de. Men det varede længe,
før Nogen af dem gik hjem. Al Freds Grun-
den kunde kortelig indbefattesidisse Ord: „Det
kunde rigtignok have været godt sor hende, at
ægte Farebrother —- men, hvis hun nu elsker
mig høist, og jeg bliver en god Mand, er der
dog ingen Uret i, at jeg ikke giver Afkald paa
hende.“
Maaskee Mr. Farebrothers Betragtninger
kunde udtrykkes ved et Skuldertræk, og følgende
lille Tale: „At tænke sig, at en Kvinde kan
spille en saadan Rolle i en Mands Liv, at det
næsten bliver til Heroistne at opgive hende og
kan føre til Forbedring at vinde hendei“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
