Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXVIII - LXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
som han endnu haldt skjult for Fred og Marh
ligesom en hemmelig Fodselsgavr.
„Men sæt nu, at den hele Plan skulde vise
sig at være et Lastkastel? sagde Mrd. Gnrth.
„Nuvel,“ svarede Caleb, „saa vil Slottet
ihvert Fald ikke fthrte ned over Nogens Hoved.“
Niogtredsindstyvende skapiteh
Me. Bulstrode sad endnu i sit Værelse i
Banken omtrent Klokken tre samme Dag, som
han havde modtaget Lydgate der, da Contoiristen
traadte ind for at sige, at hans Hest var sadlet
og tillige, at Mo. Garth stod udenfor og bad
om at saae ham i Tale.
„Lad ham strax kommeind,“ sagde Balftrode,
og Caleb traadte ind. „Sæt Dem ned, Mr.
Garth,“ sagde Bankieren i sin venligste Tone.
„Det glæder mig, at De kom tidsnok til
at træffe mig; jeg veed, hvor kostbar Deres
Tid er.
„Aa,“ sagde Caleb blidt, idet han satte sig
og lagde Hatten paa Guldets Han saae ned,
bøiede sig sorooer og lod sine lange Fingre
hænge ned imellem Benene, imedens enhver
Finger bevægede sig, som om den deelte en eller
anden Tanke, der skjulte sig bag hans store, -
rolige Pande.
“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
