Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lidt. „Veed De, hvorledes han er kommen
dertil-?“
“Jeg har selv bragt ham derhen,“ sagde Caleb
roligt — „jeg tog ham op imin Gig. Han var
steget af Dagvognen og gik lidt nedenfor Om-
dreiningen ved Bomhuset, da jeg indhentede ham.
Han hastede, at han engang før havde seet mig
sammen med Dem paa Stone Court og bad
mig om at maatte kjøre med dertil. Da jeg
saae, at han var syg, forekom det mig ogsaa
rigtigst at bringe ham i Huus. Og nu synes
jeg, at De ikke skulde spiide et Øieblik, for De
skaffer ham Lægehjælp.“ Caleb tog sin Hat op
fra Gulvet, da han havde talt ud, og reiste sig
langsomt op. "
„Ganske vift,“ sagde Bulftrode, paa hvem
mange forskjellige Tanker fiormede ind i dette
Øieblik „Maaskee vil De selv gjøre mig den
Tjeneste at tale med Me. Lydgate, naar De
kjører forbi — eller vent lidt, han maa rimes ,
ligviis paa denne Tid af Dagen nære paa
Hofpitalet Jeg vil først lade min Tjener ride
derhen med en Villet og saa strax efter selv
tage til Stone Court.“
Vaistrode streo hurtigt en Billet og gik ud
for at give fin Tjener Besked. Da han kom
tilbage, stod Caleb som for med den ene Haand
paa Ryggen af Stolen og med Hatten i den
anden. Buistrodes fremherskende Tanke var:
„Maaskee Rasfles kun har talt til Garth om
sin Sygdom. Det kan jo være, at Garth
nndrer sig over, at et saadant Menneste kan paa-
staae at vcere en god Bekjendt af mig; men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
