Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
205
„Kun et Ord endnu, Mr. Garthl“ sagde
Dulstrode hastigt. „Jeg kan jo stole paa Deres
holtidelige Forsikkring om, at De ikke for noget
Menneste vil gjentage, hvad — selv om der er
et Gran as Sandhed deri dog er en ond-
skabsfuld Fremstilling““
Calebs Vrede blev vakt, og han sagde harm-
fuldt: „Hvorsor skulde jeg have sagt det, naar
jeg ikke meente det? Jeg er ikke afhængig af
Dem. Saadanne Fortælling-er kunnealdrig friste
min Tunge.“ -
„Undsthld mig — jeg er bevæget —- jeg er
et Offer for dette usle Menneste.“
„Stov lidti De bør overveie, om De ikke
har hjalpet til at gjøre ham værre, da De drog
Fordeel af hans Laster.“
„De gjør mig Uret ved altfor villigt at troe
ham,“ sagde Bulftrode, der følte sig nedtrhkt
ved ikke ligefrem at kunne nægte Alt, hvad
Raffles muligviis kunde have sagt.
„Nei,“ sagde Caleh „jeg er rede til at satte
bedre Tanker om Dem, naar der viser sig An-
ledning dertil. Jeg- berover Dem ikke Udsigten
dertil; jeg vilde ansee det for en Skjændsel at
forraade en Andens Brode, naar det ikke skete for
at frelse den Usthldige. Det er min Tænke-
maade, Mr. Bukstrade, og jeg behøver ikke at
fvcerge paa, hvad jeg siger. Farvel.“
Nogle Timer senere, da Caleb var kommen
hjem, omtalte han ligesom tilfældigt til sin
Hustru, at der var kommet lidt iveien imellem
anstrode og ham, og at han som en Følge
deraf havde opgivet alle Jdeer om at forvalte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
