Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Syvende Bog. De to Fristelser - LXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
212
„Jeg tager heller ikke bort før imorgen,“ sagde
Rikxamundez „mine Klæder skulle først ind-
pa es.“
„Jeg vilde i Dit Sted vente lidt længere end
til imorgen, der er Ingen, som veed, hvad der
kan skee,“ sagde Lydgate med bitter Ironi.
„Jeg kunde brække Halsen, og saa vilde det
blive lettere for Dig at saae Sagerne ordnede.“
Det var baade Lydgates og Rosamundes
Ulykke, sat han trods sin Ømhed aldrig kunde
tilbageholde disse ironiste Udbrud af Harme.
Hun fandt dem ubetettigede og følte sig endnu
mere tilbagestodt ved dem.—
„Jeg seer, at Du ikke ønsker, at jeg skal tage
bort,“ sagde hun med mild Kulde; „hdorfor
kan Du ikke sige det paa en mindre heftig
Maade? Jeg vil blive, til Du forlanger det
Mo satte.“
L dgate sagde Intet mere, men gik ud for at
see til sine Patienter. Han følte sig saaret og
nedslaaet, og der var en blaae Linie under hans
Øine, som Rosamunde aldrig sor havde be-
mærket. Hun kunde ikke taale at see paa ham.
Tertius havde en Maade at optage Alt paa,
dkr gjorde hendes Stilling endnu værre end den
at var.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
