Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
jeg troer, at Folk næsten altid ere bedre, end
deres Medmennesker tænke,“ sagde Dorothea,
der for første Gang følte sig lidt misfornøiet
med Mr. Farebrother. Hun kunde ikke lide, at
han saa forsigtigt overveiede Følgerne istedetfor
at dele hendes ivrige Tro, at Retfærdigheden
vilde seire ved deres forenede Anstrengelser. To
Dage senere spiste hun til Middag paa
Herregaarden tilligemed hendes Onkel og Chettams,
og da Desserten var kommen paa Bordet, og
Tjenerne havde forladt Værelset, vendte hun
med fornyet Liv tilbage til den samme Gjenstand.
„Mr. Lydgate vil kunne forstaae, at naar
hans Venner høre ham blive bagtalt, maa det
være deres første Ønske at retfærdiggjøre ham.
Hvad leve vi for, naar vi ikke skulle søge at
gjøre hinanden Livet mindre besværligt. Jeg
kan ikke være ligegyldig for den Mands
Bekymringer, der gav mig Raad i min Sorg og
saae til mig i min Sygdom.“
Dorotheas Væsen og Tone var ikke mindre
energisk, end da hun tre Aar tidligere havde
siddet ved sin Onkels Bord, og hendes Erfaring
havde siden den Tid givet hende mere Ret til at
udtale en bestemt Mening. Men Sir James
Chettam var ikke længere den ærbødige Beiler;
han var nu den ængstelige Svoger, der vel
nærede stor Beundring for sin Svigerinde, men
tillige en stadig Frygt for, at han skulde blive
Offer for en ny Illusion næsten ligesaa slem,
som da hun giftede sig med Casaubon. Han
smilede ikke saa tidt, og naar han sagde „Ganske
vist“, var det ofte Indledningen til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
