Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hænderne. „Og vilde De ikke gjerne være en
Undtagelse, der troede paa denne Mands
Uskyldighed, selv om den øvrige Verden talte ilde
om ham? Taler desuden en Mands
Charakteer ikke for ham?“
„Men, kjære Mrs. Casaubon,“ sagde Mr.
Farebrother, idet han venligt smilede over
hendes Iver, „Charakteren er ikke hugget i
Marmor — den er ikke Noget, der er fast og
uforanderligt. Tvertimod er den levende og
omskiftende og kan blive syg, ligesom vort
Legeme bliver det.“
„Men saa kan den ogsaa frelses og helbredes,“
sagde Dorothea. „Jeg vilde ikke være bange
for at bede Mr. Lydgate fortælle mig
Sandheden, forat jeg kunde hjælpe ham. Hvorfor
skulde jeg frygte for det? Nu, da jeg ikke faaer
det Jordstykke, vi saae paa, James, kan jeg
gaae ind paa Mr. Bulstrodes Forslag og i
hans Sted tage mig af det nye Hospital; jeg
maa derfor raadføre mig med Mr. Lydgate om,
hvad der vil være bedst at gjøre for det.
Derved vil jeg faae den bedste Leilighed til at tale
fortroligt med ham, og han vil maaskee fortælle
mig Ting, der kunne gjøre det Hele klart for
os. Saa ville vi Alle staae ham bi og hjælpe
ham ud af hans ubehagelige Stilling.“ Der
kom en fugtig Glands i Dorotheas Øine, og
Forandringen i hendes Stemme fik hendes
Onkel, der sad og halvsov, til at see op.
„Det er sandt, at en Kvinde tør vove at vise
sin Sympathi, hvor det ikke vilde blive godt
optaget, om vi Mænd gjorde det,“ sagde Mr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
