- Project Runeberg -  Middlemarch : Studier af det engelske Provindsliv / Tredie Deel /
249

(1873) [MARC] Author: George Eliot
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

James til at tænke for Dig. Han lader Dig
have dine Planer i Ro og forhindrer kun, at
Du bliver bedragen. Det er det Gode ved at
have en Svoger istedetfor en Mand.“

„Som om jeg ønskede at faae en Mand!“
sagde Dorothea. „Jeg forlanger kun, at jeg
ikke ved enhver Leilighed skal blive irettesat for
mine Følelser.“ Mrs. Casaubon besad endnu
saa lidt Selvbeherskelse, at hun brast i Graad.

„Men Doda,“ sagde Celia. “Du er virkelig
fuld af Modsigelser. Pleiede Du ikke altid i
en virkelig altfor høi Grad at underkaste Dig
Mr. Casaubon; jeg troer, at Du endogsaa vilde
have opgivet nogensinde at see mig, hvis han
han havde forlangt det af Dig.“

„Jeg vilde naturligviis have underkastet mig
hans Villie, fordi det var min Pligt; det laa
i min Følelse for ham,“ sagde Dorothea og
saae paa hende gjennem Taarerne.

„Hvorfor kan Du da ikke tænke, at det er
din Pligt at rette Dig lidt efter, hvad James
ønsker?“ sagde Celia med en Følelse af, at
hendes Argument var slaaende. „Da han kun
ønsker, hvad der er til dit eget Bedste. Og
Mændene vide naturligviis bedst Besked med
Alt, undtagen hvad Kvinderne vide bedre.“

Dorothea lo og glemte sine Taarer.

„Jeg mener med Hensyn til Smaabørn og
saadant Noget,“ forklarede Celia. „Jeg vilde
ikke give efter for James, naar jeg vidste, han
havde Uret, som Du pleiede for Mr. Casaubon.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 18 23:14:17 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midmarch/3/0253.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free