Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— vilde det Argument, at hans egen
Behandlingsmaade vilde blive anseet for rigtig af de
fleste af hans Collegaer — have havt samme
Vægt for ham?
Det var dette, der meest foruroligede
Lydgates Samvittighed. Han følte, at han vilde
have fordret et nøiagtigt Regnskab for Alt, hvad
der var foregaaet, hvis han havde været
uafhængig. „Men er der da en eneste Læge i
Middlemarch, som vilde være saa
samvittighedsfuld som jeg?“ udbrød stakkels Lydgate i
fornyet Harme over sin Skjæbne. „Og dog troe
de sig Alle berettigede til at skye mig, som om
jeg var en Spedalsk! Selv om jeg kunde blive
retfærdiggjort ved et troværdigt Vidnesbyrd,
vilde det ikke gjøre nogen Forskjel for den
velsignede Verden her. Jeg er nu engang bleven
fordømt af den.“
Hidtil havde han ikke forstaaet, hvorfor Folk i
Byen netop nu, da han var ved at betale sin
Gjæld, havde undgaaet ham eller seet paa ham med
besynderlige Blikke, og i to Tilfælde havde han
hørt, at hans Patienter havde kaldt en anden
Læge. Nu var Grunden dertil ham tydelig nok.
Det var intet Under, at Lydgate med
sin energiske Natur besluttede, under en saa
haabløs Misforstaaelse at møde Ulykken
med en trodsig Modstand. Allerede før han
var naaet tilbage til Byen, havde han
besluttet at forblive i Middlemarch, hvad der
saa skete. Han vilde ikke trække sig tilbage for
Bagvaskelsen, som om han frygtede den. Det
stemmede ganske overeens med hans ædelmodige og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
