Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXIII - LXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mandige Charakteer, at han besluttede ikke at
gyse tilbage for at vise, at han erkjendte, at han
stod i Forpligtelse til Bulstrode. Det var
rigtignok sandt, at Forbindelsen med denne Mand
havde været skjæbnesvanger for ham — sandt,
at hvis han endnu havde havt de Tusinde Pund
i sine Hænder, uden at have betalt sin Gjæld,
vilde han have givet Bulstrode Pengene tilbage
og foretrukket Fattigdom for en Frelse, til hvilken
der klæbede en Mistanke om Bestikkelse (thi vi
maae erindre, at han var en af de stolteste blandt
Menneskenes Sønner) — ikkedestomindre vilde
han ikke vende sig bort fra dette nedbøiede
Medmenneske, hvis Hjælp han havde benyttet, og
foretage det skjændige Skridt at frigjøre sig
selv ved at anklage en Anden. „Jeg vil gjøre,
hvad jeg anseer for at være rigtigt og ikke give
nogensomhelst Forklaring, men“ — han vilde
fortsætte med en fast Beslutning, men var naer
Hjemmet, og Tanken om Rosamunde indtog
atter Hovedpladsen, hvorfra den var bleven
forjaget under den krænkede Æres og Stoltheds
Kamp.
Hvorledes vilde Rosamunde optage det? Her
var en ny Byrde, der trykkede, og stakkels
Lydgate var ikke oplagt til at finde sig i hendes
stumme Herredømme. Han følte sig ikke oplagt
til at fortælle hende den Bekymring, der snart
maatte blive fælles for dem Begge. Han
foretrak at vente, til hun tilfældigt erfarede den, hvilket
ufeilbarligt snart maatte skee.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
