Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
havde faaet udførligere Besked. Hun begyndte
at nære en ængstelig Vished om, at det var en
større Ulykke end et Pengetab, da hun var sig
den Kjendsgjerning smertelig bevidst, at baade
Selina og Mrs. Hackbutt ingen Notits havde
taget af, hvad hun sagde om sin Mand,
ligesom de vilde have undgaaet at tage Notits af
en personlig Vanære.
Hun sagde hurtigt Farvel og lod Kudsken
kjøre hende til Mr. Vincys Pakhuus. Paa
den korte Kjøretour steg hendes Angst og
Spænding, saa at, da hun traadte ind i det private
Contoir, hvor hendes Broder sad ved sin Pult,
skjælvede hendes Knæ og hendes ellers saa
rødmussede Ansigt var dødblegt. Ogsaa han
blegnede ved Synet af hende; han reiste sig op for
at gaae hende imøde, tog hendes Haand og
sagde heftigt:
„Gud hjælpe Dig, Harriet! Du veed nok Alt.“
Dette Øieblik var maaskee bittrere end noget
af de paafølgende. Uden Erindringen om Raffles
vilde hun maaskee endnu kun have tænkt paa et
stort Pengetab, men nu fik hun ved sin Broders
Ord og Blik en Anelse om, at hendes Mand
kunde være skyldig i en eller anden Brøde —
hun saae ham med stigende Rædsel bedækket
med Vanære — og dernæst, efter et Øiebliks
brændende Skam, hvori hun kan følte Verdens
Foragt, var hun med eet Hjerteslag ved hans
Side for sørgmodigt, men uden Bebreidelse at
dele hans Skjændsel. Alt dette foregik i hendes
Indre i et eneste Nu — medens hun sank om
paa en Stol og hævede Blikket op imod sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
