- Project Runeberg -  Middlemarch : Studier af det engelske Provindsliv / Tredie Deel /
261

(1873) [MARC] Author: George Eliot
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXIV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Broder, der stod bøiet over hende, og med svag
Stemme sagde: „Jeg veed Intet, Walter.
Hvad er det?“

Han fortalte hende Alt, ganske ukunstlet og
i smaa Brudstykker, idet han gjorde hende
opmærksom paa, at Beskyldningerne ikke kunde
bevises, navnlig med Hensyn til Raffles’s Død.

„Folk, ville snakke,“ sagde han. „Selv om et
Menneske er bleven frikjendt af en Jury, ville de
dog snakke og nikke og blinke med Øinene —
og hvad Verdens Dom angaaer, kan en Mand
ofte ligesaa gjerne være skyldig som uskyldig.
Det er et haardt Slag, og det rammer næsten
Lydgate ligesaa meget som Bulstrode. Jeg tør
ikke paatage mig at sige, hvad der er Sandhed.
Jeg vilde kun ønske, at vi aldrig havde hørt
hverken Bulstrodes eller Lydgates Navne. Du
havde været bedre faren ved at have være en
Vincy hele dit Liv, og det Samme havde
Rosamunde.“

Mrs. Bulstrode svarede ikke.

„Men Du maa bære det saa godt Du kan,
Harriet, Folk dadle ikke Dig. Jeg vil staae
Dig bi, hvad Du saa beslutter Dig til at
gjøre,“ sagde Broderen med plump, men
velmeent Kjærlighed.

„Ræk mig din Arm, Walter, og før mig ud
til Vognen, jeg føler mig meget svag.“

Da hun kom hjem, blev hun nødt til at sige
til sin Datter: „Jeg er ikke vel, min Kjære!
Jeg kommer til at lægge mig lidt. Sørg for
din Fader og lad mig blot have Ro. Jeg skal
ingen Middagsmad have.“

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 18 23:14:17 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midmarch/3/0265.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free