Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXIV - LXXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sin ene Haand paa hans, der hvilede paa Armen
af Stolen, sagde hun høitideligt, men venligt:
„See op, Nicholas„“
Han foer let sammen, hævede Øinene og saae
et Øieblik halv forvirret paa hende; hendes blege
Ansigt, hendes Sørgedragt og Mundens Skjcel-
ven, Alt sagde ham: „Jeg veed Alt;“ og hendes
Hænder og Blikke hvilede dog mildt paa ham.
Han brast i Graad, og de grced sammen, medens
hun sad ved hans Side. De kunde endnu ikke
tale om den Skjændsel, som hun deelte med
ham, eller om de Handlinger, der havde bragt
den over dem. Hans Tilstaaelse var taus, og
hendes Løfte om Trofasthed var ligesaa. Aaben-
hjertig, som hun var, gjos hun dog tilbage for
de Ord, der vilde have udtrhkt deres gjensidige
Bevidsthed, ligesom hun vilde være ghst tilbage
for Jldens Flammer. Hun kunde ikke sige:
„Hvormeget er kun Bagtalelse og falsk Mis-
tanke?“ og han sagde ikke: „Jeg er skyldigl“
Femoghalbfjerdsindstyvende KapiteL
Rosamunde følte et Glimt af tilbagevendende
Munterhed, da Huset var bleven befriet for den
truende Skikkelse og alle de ubehagelige Ere-
ditorer vare betalte. Men hun var ikke glad;
hendes ægteskabelige Liv havde aldeles ikke svaret
til hendes Forhaabninger. I det korte, rolige
,-“.—-“ s- sex-“- .- .- “ .-.ss-s
„ Mo-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
