Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Liv fuld af Ydmyghed. Hun tog alle sine
Smykker af, iførte sig en simpel sort Kjole og
istedetfor at bære en pyntelig Kappe paa det
friserede Haar redte han dette glat ned og tog
en simpel Hattekappe paa, der fik hende til at
see ud som en Methodist fra gamle Dage.
Bulstrode, der vidste, at hans Hustru havde
været ude og ved sin Hjemkomst sagt, at hun
ikke var rask, havde tilbragt Tiden i en
Sindsbevægelse, der var ligesaa stor som hendes. Han
havde ventet, at hun vilde erfare Sandheden
af Andre og tænkt sig dette lettere end selv at
gjøre hende en Tilstaaelse. Men nu, da han
formodede, at hun var bleven underrettet om
Alt, afventede han med stor Angst Resultatet.
Hans Døttre havde været nødte til at samtykke
i at forlade ham, og endskjøndt han tillod, at
der blev bragt ham Mad op, rørte han den
dog ikke. Han følte, hvorledes han langsomt
gik tilgrunde ved saaledes at være ene i sin
Ulykke. Maaskee vilde hans Hustrus Øine
aldrig mere kjærligt hvile paa ham. Og naar
han vendte sig til Gud, forekom det ham, at han
ikke fik andet Svar end Gjengjældelsens Tryk.
Klokken var bleven otte, før Døren aabnedes,
og hans Hustru traadte ind. Han turde ikke
see op paa hende, men sad med nedslagne Øine
og idet hun gik henimod ham, syntes hun, at
at han var bleven mindre, han saae saa visnet
og sammensunken ud. En ny Medlidenhed i
Forbindelse med den gamle Ømhed gik som et
Bølgeslag igjennem hendes Sjæl, og idet hun lagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
