Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
269
Utilboielighed til at fortælle hende Noget, som
han iforveien vidste ikke vilde interessere hende,
var bleven til en ligefrem Vane, og hun var
uvidende om Alt, hvad der stodi Forbindelse
med de tusinde Pund, undtagen at de vare et
Laan fra hendes Onkel Bulstrode. Det var
hende uforklarligt, at hendes Bekjendte trak sig
tilbage fra dem, og at Lydgate var i slet Hu-
meur netop paa samme Tid, som de vare komne
ud af deres Gjæld Dersom Jndbydelserne vare
blevne modtagne, vilde hun ogsaa have indbudt
sin Moder og den øvrige Familie, som hun ikke
havde seet noget til i flere Dage, og hun tog-
nu Hatten paa for at gaae hen og spørge, om
hvad dcr var blevet af dem, da hun pludselig
fik en Følelse af, at Alle havde svoret sig sam-
men om at lade hende være ene med en Mand,
der var rede til at fornærme Enhver. Det var
efter Middag, og hun fandt begge sine Forældre
i Dagligstuen. De hilste hende med sorgmodige
Blikke, idet de sagde: „Goddag, mit Barn!“ og
intet Mere. Hun havde aldrig seet sin Fader
saa nedslaaet, og idet hun satte sig ned ved
Siden af ham, sagde hun:
„Er der Noget iveien, Faders-“
Han svarede ikke; Mrs“ Vincy sagde: Kjære
Barn! Har Du Intet hørt? Det vil ikke vare
længe, for Du erfarer det.“
„Er det Noget, der angaaer Tertius9“ spurgte
Rosamunde blegnende, idet hun strax tænkte paa
hans uforklarlige Tungsindighed.
„Ja min Kjære At tænke sig, at Du skulde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
