Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXV - LXXVI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
„ besluttet at fortælle ham Alt.
275
mnde, at Aftenen havde faaet en bedre Slut-
ning. Vi kunne ikke vare sikkre paa, at nogen-
somhelst Natur, hvor uboielig den end er, kan
modstaae en bestemt Villie. Den kan blive
taget med Storm og omvendt, for Øieblikket
blive en Deel af den Sjæl, der har erhvervet sig
en saadan Magt over den. Men stakkels Lyd-
gate var for nedbaiet, og hans Energi var ikke
tilstrækkelig til et saadant Hvem
Udsigten til en gjensidig Forstaaelse syntes at
vare ligesaa fjern somnogensinde; ja den syntes
næsten ganske at være forsvunden. De levede
fra den Dag as hver for sig i deres Tanker,
idet Lydgate med stum Fortvivlelse gik til sit
Arbeide, medens Rosamunde med nogen Beret-
tigelse følte, at han opførte sig grusomt. Det
kunde ikke nytte at sige Noget til Ter-
tiusz men naar Will Ladislaw kom, havde hun
Trods hendes
almindelige Tilbageholdenhed trængte hun dog
til En, der vilde erkjende, at hun havde lidt
Uret.
Sexoghalvfjerdsindstyvende Kapitel.
Nogle Dage senere red Lydgate til Lowick
Manor ifølge en Opfordring fra Dorothea.
Denne var ikke kommen uventet, da den var
fulgt paa et Brev fra Mr“ Bulstrode, hvori
18-
— —.-—.—.k
T-: “k’37
sTk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
