Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
291
snarere at faae Lydgate til at forlade Middle-
march uden dog selv klart at indsee, hvorledes
disse to Ting stode i Forbindelse med hinanden.
Fendes Tungsindighed -var saa udpræget, at
ydgate følte en underlig Frygt for den som en
stadig taus Bebreidelse og undertiden foer sam-
men, naar hun nærmede sig i Følelsen af, at
det var ham, der havde gjort hendes Liv saa
ulykkeligt.
Men denne Morgen kom Rosamunde ned fra
fra sit Værelse ovenpaa—hvor hun undertiden
sad hele Dagen, naar Lydgate var ude ——paa-
klædt til at gaae ud i Byen. Hun vilde bringe
et Brev paa Posthuset — et Brev adresseret til
Mr. Ladislaw og skrevet med fortryllende Dis-
cretion, men bestemt til at fremskynde hans Af-
reise ved at give ham et Vink om Bekymringer
Den eneste Tjenestepige, de nu havde, lagde
Mærke til hende, idet hun kom ned ad Trap-
pen og tænkte: „Der er Ingen, en Hat klæder
saa godt som hende, den Stakkel!“
Imidlertid var Dorothea opfyldt af Tanken
om det Besøg, hun agtede at gjøre Rosamunde.
Judtil den foregaaende Dag, da Lydgate havde
givet hende et Jndblik i sine ægteskabelige Sor-
ger, havde Mrs. Lydgates Billede. altid staaet
i Forbindelse med Will Ladislaws. Dog havde
hun selv i sine uroligste Øieblikke følt en Trang
til at retfærdiggjøre Will, og da hun idet sidste
Møde med ham først havde tolket hans Ord
som en Hentydning til hans Følelser for Mrs.
Lydgate, havde hun med Sørgmodighed følt, at
der var Meget, som kunde undskylde ham, da-
19’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
