Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXVII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
.-" ,- ’
hvilken hun havde begivet sig afsted om Mor-
genen og toge til Freshitt og Tipton for at
fortælle Sir James og sin Onkel Alt, hvad
hun ønskede, de skulde vide, om Lydgate, hvis
ægtskabelige Sorger nu stode for hende i et nyt
Lys og gjorde hende mere ivrig end nogensinde
efter at være hendes Forkjæmper.
„Hvor dine Øine ere klare; Dodoi“ sagde
Celia, da Sir James havde forladt Værelset
„Og Du lægger hverken Mærke til Arthur eller
noget Andet. Du maa have Noget, Du grun-
der over. Angaaer det Mr. Lydgate, eller er
der ellers skeet Noget?“
„Ja Kjære, der er skeet mange Ting,“ sagde
Dorothea med sin rene Stemme.
„Hvad kan det være,“ sagde Celia, idet hun
satte sig tilrette.
„Alle de mulige Bekymringer, der ere her paa
Jordenl“ sagde Dorothea, idet hun førte Haan-
den.op til Panden.
„Kjære Dodo! Du vil da vel ikke lægge
Planer til at afhjcelpe dem ?“ spurgte Celia lidt
urolig over denne Udtalelse.
Men nu kom Sir James ind rede til at led-
sage Dorothea til Grange, og hun fuldendte
hele sin Misfion Uden at vakle, indtil hun steg
af Vognen udenfor sin egen Dør.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
