Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
301
Efter at han havde ophørt at tale, gik han
endnu halvt aandsfravcerende omkring, imedens
Rosamunde blev siddende ganske stille. Endelig
syntes Will dog at komme til sig selv, tog sin
Hat, men blev dog staaende nogle Øieblikke
ubestemt. Han havde talt til hende paa en
Maade, der gjorde det vanskeligt for ham at
yttre nogen almindelig Hoflighedsphrase, og dog
indsaae han, hvor brutalt det vilde være at for-
lade hende uden at sige et eneste Ord. Han gik
hen til Kaminen, støttede Armen paa den og
ventede i Taushed paa —- han vidste ikke selv
hvad. Harmen brændte endnu i ham, og han
kunde ikke tage sine Ord tilbage; men han min-
dedes tillige, hvorledes han ved at vende tilbage
til dette Arnested, hvor han tidligere var bleven
modtagen med saameget Venskab og havde fun-
det Ulykken siddende ved det — hvorledes han
pludselig var bleven underrettet om en Bekym-
ring, der laa udenfor det saavelsom i det. Og
det forekom ham, at han havde en sørgelig For-
udanelse af, at han vilde blive gjort til Slave
af denne hjælpelose Kvinde, der i sin Sorg var
thet til ham; men hans Sind omgikkes paa
samme Tid herimod, og naar han saae paa hen-
des fortvivlede Ansigt, forekom det ham, at han
var den mest beklagelsesværdige af de to.
Og saaledes forbleve de i flere Minuter tause
ligeoverfor hinanden, Will endnu oprørt af
Vrede og Rosamunde hensunken i stum Sorg.
Den Stakkel havde ikke Kraft til at besvare
hans vrede Ord; dertil havde den skrækkelige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
