Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXVIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
302
Sammenstyrtning af den Illusion, hvortil hun
havde sat alt sit Haab, rystet hende for stærkt
Will ønskede, at hun vilde tale, men da hun
ikke gjorde det, spurgte han tilsidst med en sor-
tvivlet Anstrengelse: „Skal jeg see herind til
Lydgate iaften?“
„Som De vil,“ sagde Rosamunde neppe
hørligt
Og derpaa forlod Will Huset, uden at Mar-
tha havde nogen Anelse om, at han havde
været der.
Efterat han var gaaet, sorsvgte Rosamunde
at reise sig, men faldt besvimet tilbage. Da
hun kom til sig selv igjen, følte hun sig for
syg til at gaae hen og ringe paa Klokken, og
hun blev derfor liggende hjælpelas, indtil Pigen,
orundret over hendes lange Fraværelse, for
orste Gang tænkte paa at see efter hende i
Værelserne nedenunder. Rosamunde sagde, at
hun pludselig var bleven syg og ønskede at
blive hjulpen op paa sit Værelse Da hun
var kommen der, kastede hun sig paa Sengen
med Klæderne paa og blev liggende saaledes i
en tilsyneladende følesløs Tilstand.
Lydgate kom tidligere hjem, end han havde
ventet, og ved at see hende syg glemte han alle
andre Tanker. Da han følte hendes Puls,
hvilede hendes Øine mere vedholdende paa ham,
end de længe havde gjort, og hun følte en vis
Tilfredshed over, at han var der. Han be-
mærkede øieblikkeligt denne Forskjel, og idet han
-satte sig ved Siden af hende og blidt lagde sin
Arm under hendes Hoved, sagde han, medens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
