Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXIX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
305
Planer med Rasfles om at mhrde Bukstrode,
og af den Grund er lobet bort fra Middlemarch.“
Han tænkte: „Her er en ny Klang i Lyden
af mit Navn, der kan anbefale det for hende;
dog — hvad har det nu at sige?“
Men han talte ikke Noget om det Tilbud,
Bukstrode havde gjort ham. Will var altid
meget aabenhjertig i Alt, hvad der angik
hans personlige Affairer; men hans Delicatesse
forbod ham at tale om, at han havde afslaaet
Bulstrodes Penge isamme Øieblik, som han
erfarede, at det var Lydgates Ulykke at have
modtaget dem.
Lydgate var ogsaa tilbageholden i sine for-
trolige Meddelelser. Han gjorde ingen Hen-
tydning til Rosamundes Følelser under deres
Sorger, og om Dorothea sagde han kun: „Mrs.
Casaubon er den Eneste, der har sagt mig, at
hun ikke troede paa de Beskyldninger, der vare
reiste imod mig.“ Da han bemærkede en For-
andringi Wills Ansigt, undgik han at tale
mere om hende, da han selv kjendte for lidt til
Forholdet imellem dem til ikke at frygte for
at forvolde ham Smerte ved sine Ord. Og
det faldt ham tillige ind, at Dorothea sikkert
var den egentlige Aarsag til Wills nærværende
Besøg i Middlemarch.
De to Mænd beklagede hinanden ; men det
var dog kun Will, der kjendte den fulde Ud-
strækning af Vennens Sorger. Da Lydgate
med fortvivlet Resignation talte om at bosaette
sig i London og med et svagt Smiil sagde:
„Saa komme vi atter sammen, gamle Ven,“
Madam-sin llL 20
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
