Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXIX - LXXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
følte Will en usigelig Sørgmodighed og sagde
Intet. Rosamunde havde samme Morgen bedet
Will om at bevæge Lydgate til dette Skridt,
og det forekom Will. som om han i et magisk
Panoroma saae en Fremtid, hvori han mere
og mere gav efter for Omstændighedernes Fri-
stelse, hvilket oftere fører til Fortabelse end et
enkelt øieblikkeligt Feilgreb.
Fiirsindstyvende Kapitel.
Da Dorothea havde talt med Mr. Farebro-
ther om Morgenen, havde hun lovet at spise
til Middag iPrcestegaarden, naar hun kom til-
bage fra Freshitt. Da hun var kommen hjem
og huskede dette Løfte, var hun glad derover,
og da khun fandt, at der endnu var en Time
til, at hun skulde begynde at klæde sig om til Mid-
dag, gik hun lige til Skolebygningen for at
tale med Læreren og Lærerinden om den nhe
Klokke og hørte meget opmærksom paa Alt,
hvad de sagde.
— Paa Hjemveien havde hun en lang Samtale
med den gamle Gartner, og da hun troede, at
hun derved havde forsinket sig, klædte hun sig
hurtigt paa og gik over til Præstegaarden, næsten
før det var nødvendigt. Der var aldrig kjede-
ligt, da Mr. Farebrother altid havde noget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
