Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
309
Derpaa kom der en Time, hvori Lidelserne
overvældede hende saaledes, at hun mistede al
Evne til at tænke. Hun kunde kun græde over
sin tabte Tro, som hun havde plantet og holdt
ilive fra et meget lille Frokorn siden hiin Tid
i Rom — over den tabte Glæde, hvormed hun
i taus Kjærlighed og Tillid havde klynget sig
til En, der, undervurderet af Andre, var vær-
dig i hendes Øine — over sin tabte kvindelige
Stolthed ved Bevidstheden om at herske i hans
Erindring — Fover det søde, ubestemte, fjerne
Haab, om at de engang vilde mødes med ufor-
andrede Følelser.
J denne Time gjentog hun, hvad Eensom-
hedens barmhjertige Øine saa ofte have været
Vidne til under Menneskenes aandelige Kampe
— hun bønfaldt Kulden og Trwtheden om at
befrie hende fra Angstens hemmelighedsfulde
Magt: hun laa paa det bare Gulv, medens
hendes ædle Skikkelse rystedes af en Hulken,
som om hun havde været et fortvivlet Barn-
Der var to Billeder, som sønderreve hen-
des Hjerte. Her tæt ved hende med et Smiil
stod det lyse Væsen, som hun havde haft
Tillid til — der var kommet til hende som
Morgenens Aand og havde besøgt hende i den
mørke Hvælving hvor hun sad som et udtæret
Livs Brud, og nu udstrakte hun med fuld Be-
vidsthed Armene imod ham, idet hun først nu
i Fortvivlelsens Øieblik blev sig bevidst, hvor
høit hun elskede ham.
Og der fjernere, men dog stadig tilstede, stod
den Will Ladislaw, der havde skuffet hendes Il-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
