Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
308
Mr. Faredrother smilende til Dorothea, idet
han atter satte sig-
„Naar Henriette Noble fatter Hengivenhed
for Nogen, Mrs. Casaubon,“ sagde hans Mo-
der med Eftertryk, „saa er hun ligesom en Hund
—- hun kunde godt gjøre en saadan Persons Sko
til sin Hovedpude og sove saameget desto bedre.“
„Ja, med “Mr. Ladislaws Sko vilde jeg det,“
sagde Henriette Noble.
Dorothea gjorde et Forsøg paa at smile til
Gjengjæld. Hun blev overrasket og ærgerlig ved
at finde, at hendes Hjerte bankede heftigt, og at
det var aldeles unyttigt at forsøge at gjenvinde
sin tidligere Livlighed. Forskroekket ooer sig selv
— bange for at forraade sig, reiste hun sig og
sagde med dæmpet Stemme og ufordulgtÆng-
stelse: „Jeg maa gaae; jeg har overanstrengt,
mig idag.“
Mr. Farebrother reiste sig strax og sagde:
„Det er sandt; De maa være bleven Udmattet
af al denne Tale om Lydgate. Et saadant
Hverv er ikke let, og man mærker først An-
strengelsen, naar Spændingen er forbi.“
Han gav hende Armen og fulgte hende til-
bage til Herregaarden; men Dorothea forsøgte
ikke at tale, selv da han sagde Godnat.
Modstandens Grændse var naaet, og hun
følte siggreben af en uundgaaelig Angst-. Da
hun med nogle faa svage Ord havde sendt Tan-
tripp bort, laasede hun Døren af, og idet hun
vendte sig fra den imod det tomme Værelse,
pressede hun Hænderne imod Panden og sukkede:
„Jeg elskede ham!“
..—-t
sank-Sk 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
