Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXX
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
313
len og en glat Pibe under Hatten er Alt, hvad
der kan forlanges i det andet Aar. Det er
idetmindste min Mening,“ sagde Tantripp, idet
hun ængsteligt saae op.
„Varmen vil gjøre mig godt, Tan,“ sagde
Dorothea, der talte paa samme Maade, som
hun pleiede i gamle Dage i Lausanne, kun med
meget sagte Stemme; „skaf mig nu Kaffen.“
„.„- Hun lænede træt sit Hoved tilbage, og Tan-
tripp forlod hende, undrende sig over denne be-
synderlige Modsigelse hos hendes unge Frue —–
at hun netop denne Morgen, da hun havde
mere af en Enkes Udtryk end nogensinde, skulde
forlange en lettere Sørgedragt, end hun tidligere
havde baaret. Tantripp vilde aldrig have fundet
Nøglen til dette Mhsterium. Dorothea ønskede
at erkjende, at hendes Liv ikke skulde være mindre
virksomt, fordi hun havde begravet sin egen
Glæde, og Traditionen om, at der til al Ind- „
vielfe hører en ny Klædedragt, fik hende til at
gribe selv denne ringe ydre Hjælp til at fatte
en rolig Beslutning; thi det var ikke let at
gjøre det-
Ikkedestomindre gik hun Klokken elleve til
Middlemarch, da hun havde besluttet saa stille
og ubemærket som muligt at gjøre sit andet
Forsøg paa at see og frelse Rosamunde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
