Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Etogfirsindstyvende Kapitel.
Da Dorothea atter befandt sig ved Lydgates
Dør og talte med Martha, stod han i et Væ-
relse tæt ved med Døren paaklem og da han
sørge hendes Stemme, kom han strax ud til
en e.
„Troer De, at Mrs. Lydgate kan modtage
mig idag ?“ spurgte hun, da hun havde betænkt,
at det vilde vcere bedst at undgaae al Hentyd-
ning til sit tidligere Besøg
„Det kan hun sikkert,“ sagde Lydgate, idet
han undertrykte den Tanke, at Dorotheas Ud-
feende næsten var ligesaa forandret som Rosa-
mundes, „hvis De vil væee saa venlig at komme
indenfor og tillade mig at sige hende, at De
er her? Hun har ikke været rigtig rask, siden
De var her igaar, men nu er hun bedre, og
jeg troer vist, at det vil opmuntre hende at see
Dem igjen.“ -—
Det var tydeligt, at Lydgate, som Dorothea
havde ventet, Jntet kjendte til Omstændighederne
ved hendes Besøg den foregaaende Dag ; ja,
han syntes endogsaa at troe, at hun havde ud-
ført sin Hensigt. Hun havde skrevet en lille
Billet, hvori hun bad Rosamunde om en Sam-
tale, den vilde hun have givet Pigen, hvis han
ikke havde været, og nu var hun meget ængstelig
Bør-, hvad Resultater vilde blive, naar han meldte
ende.
Efter at have ført hende ind i Dagligstuen,
blev han staaende, tog et Brev op af Lommen
og gav hende det, idet han sagde: „Jeg skrev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
