Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXXI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
315
dette iaftes og vilde have taget det med tilLowick.
Naar man er taknemmelig for Noget, der er
altfor godt til en almindelig Taksigelse, er det
mindre utilfredsstillende at tale end at skrive —-
man hører da idetmindste ikke, hvor ufuld-
stændige Ordene ere.“
Dorotheas Ansigt opklaredes„ „Det er mig,
der maa takke Dem, fordi De har tilladt mig
være til Nytte. De har altsaa givet Deres
Samtykke?“ tilføiede hun med pludselig Tvivl.
„Ja, Vexlen afgaaer idag til Bulstrode.“
Han sagde ikke mere, men gik op til Rofa-
munde, der lige var bleven paaklædt Hun
saae syg ud, men havde gjenvundet sit sædvan-
lige rolige Bæsen, Lydgate havde endnu ikke
villet gjøre hende noget Spørgsmaal for ikke
at bringe hendes Sind iUro igjen. Han havde
fortalt hende om den Vexel, Dorotheas Brev
havde indeholdt, og senere havde han sagt:
„Ladislaw er kommen, Rosh; han var hos
mig iaftes og han seer vist ind til os igjen
idag. Jeg syntes, at han saae noget nedtrykt
ud.“ Herpaa havde Rosamunde ikke svaret.
Da han nu kom, sagde han meget blidt til
hende: „Kjære Rofh, Mrs„ Casaubon er kommen
for at besøge Dig igjen — Du vil vel nok
tale med hende, vil Du ikke ?“ At hun rød-
mede og foer sammen, forundrede ham ikke, da
han tænkte paa den Sindsbevægelse, som den
foregaaende Dags Samtale havde fremkaldt —
en velgjørende Sindsbevægelse, tænkte han, siden
den havde faaet hende til at nærme sig til ham.
Rosamunde tnrde ikke sige nei. Hun turde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
