Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
).
tb
x
“.“ —„0“§„„
331
Følelse af, at han var tvungen til at gaae over
denne usynlige Grændseflod, og hvad han saae
hiinsides den, var ikke et Keiserdomme, men util-
freds Underkastelse.
Det gives os undertiden i vort Hverdagsliv
at blive Vidne til en ædel Naturs frelsende
Indflydelse Hvis Dorothea efter Nattens
Sjælekamp ikke var gaaet til Rosamunde —nu,
saa vilde hun maaskee have vundet større Ry
for Discretion; men det vilde visselig ikke have
været bedre for de Tre, der samme Aften vare
samlede i Lydgates Huus Klokken halv otte om
Aftenen.
Rosamunde havde været forberedt paa Wills
Besøg og modtog ham med en mat Kulde,
som Lydgate tilskrev hendes nerveuse Udmattelse,
og som han ikke kunde ane stod i nogen For-
bindelse med Will. Da hun sad taus bøiet over
sit Sytøi, gjorde han i sin Uskyldighed en in-
directe Undskyldning for hende, idet han bad
hende læne sig tilbage og hvile. Will var ilde
tilmode over at skulle hilse paa Rosamunde,
som om han ikke havde seet hende for, imedens
han ikke kunde vende Tankerne fra Gaarsdagens
Scene. Det traf sig saaledes, at degate ikke
en eneste Gang forlod Stuen; men da Rosa-
munde skjænkede Theen, og Will kom hen for
at hente den, lagde hun et lille Stykke Papiir
i hans Underkop. Han saae det og gjemte det
hurtigt, men da han gik tilbage til Gjæstgiver-
gaarden, var han ikke meget ivrig for at aabne
det. Hvad Rosamunde havde skrevct til ham,
vilde rimeligviis forøge Aftenens smertelige Ind-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
