Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXXII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
tryk. Han tog det dog frem, før han gikiseng,
lukkede det op og læste følgende faa Ord:
„Jeg har fortalt Mrs. Casaubon det Hele.
Hun nærer ikke længere nogen feilagtig Tro om
Dem. Jeg fortalte hende det, fordi hun kom
for at see til mig og var meget venlig. De har
nu Intet at bebreide mig.“
Virkningen af disse Ord var ikke nogen fuld-
stændig Glæde Da Will atter- gjennemlasste
dem, brændte hans Kinder ved Tanken om,
hvad der muligviis var forefaldet imellem Do-
rothea og Rosamunde — ved Uvisheden om,
hvorvidt Dorothea ikke havde følt sin Stolthed
saaret ved den Forklaring, der var bleven til-
budt hende, og denne Uvished bragte ham i en
ligesaa piinlig Sindstilstand som en Skibbrud-
dens, der er bleven frelst og staaer paa en ube-
kjendt Grund midt om Natten. Jndtil hiin
ulykkelige Gaarsdag havde —- med Undtagelse
af et andet ængsteligt Øieblik i samme Værelse
— alle deres Tanker om hinanden ligesom levet
i en fjern Verden, hvor der intet Ondt lurede,
og hvor ingen anden Sjæl kom ind. Men
nu — vilde Dorothea atter møde ham i hiin
Verden?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
