Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
335
strenge Dom, som Andre farldede over ham.
„Dersom jeg elsker ham, er det, fordi han er
bleven saa slet behandlet ;“ var der en Stemme
t hendes Jndre der sagde, da Døren blev aabnet-
og hun saae Will staae for sig.
Hun bevægede sig ikke, og han kom henimod
hende med mere Frygt og Tvivl i sit Ansigt,
end hun nogensinde for havde seet. Han var
i en Uvished, der gjorde ham bange for, at et
eller andet af hans Ord eller Blikke skulde
fjerne ham endnu mere fra hende, og Dorothea
frygtede for at for-raabe sin egen Bevægelse-
Hun saae ud, som om der hvilede en Trolddom
over hende, der gjorde det umuligt for hende at
gjøre den mindste Bevægelse, medens en inderlig,
alvorlig Længsel laa fængslet i hendes Øine
Da han saae, at hun ikke som sædvanlig rakte
ham Haanden, standsede Will en Alen fra hende
og sagde: „Jeg er Dem saa taknemmelig, fordi
De vilde modtage mig.“
„De ønskede at tale med mig,“ sagde Do-
rothea, der ikke havde andre Ord tillf sin Naa-
dighed. Det faldt hende ikke ind at sætte sig,
og Will fandt ingen Opmuntring i denne ma-
jestætiske Modtagelsez men desuagtet begyndte
han at tale om, hvad der laa ham paa Hjertet.
„Jeg frygter sor, at De finder det taabeligt
og maaskee urigtigt af mig, at jeg er kommen
tilbage saasnart. Jeg er bleven straffet for min
Utaalmodighed. De kjender— Alle kjende nu—
en piinlig Historie om mine Familieforhold.
Jeg kjendte den, for jeg„ tog bort, og har altid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
