Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skildpaddes Bonbonceske, ogDorothea følte Blo-
det stige op i sine Kinder.L -
„Mr. Ladislaw,“ vedblev den frygtsomcne lille
Dame. „Han er bange for at have fornærmet
Dem og har bedt mig om at spørge Dem, om
han maa tale med Dem i et Par Minutter.“
Dorothea svarede ikke strax: den Tanke gjen-
nemfoer hende, at hun ikke kunde modtage ham
i dette Bibliothek, hvor hendes Mands Forbud
syntes at dvæle Hun saae hen til Vinduet.
Kunde hun gaae ud i Haven? Himlen var
overtrukken og og Tracrne havde begyndt at be-
væge sig som til et kommende Uveir. Desuden
gjos hun tilbage for at gaae ud til ham.
„Jeg beder Dem, tal med ham, Mrs.
Casaubon,“ sagde Miss Noblepathetisk; „ellers
maa jeg gaae tilbage og bringe ham Afslaget,
og det vil gjøre ham saa bedrøvet.“
„Ja, jeg vil tale med ham,-sagde Dorothea.
„Siig til ham, at han kan komme.“
Hvad Andet var der at gjøre? Hun længtes
ikke efter Andet i dette Øieblik end at see Will.
Muligheden as at komme til at tale med ham
havde stillet sig imellem hende og enhver anden
Gjenstand, og dog var der en Frygt over hende
— en Følelse af, at hun bød sine Venner Trods
for hans Skyld.
Da den lille Dame var trippet bort i sin
Mission, blev Dorothea staaende midt iBibli-
otheket med foldede Haaden uden at gjøre noget
Forsøg paa at fatte sig. Hun var sig aldeles
ikke fit eget Ydre bevidst, men tænkte kun paa,
bad Will kunde have at sige hende, og paa den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
