Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXXIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
337
Dem,“ sagde Dorothea, idet hendes Ansigt op-
klaredes og hendes Hoved hernede sig lidt.
„Jeg antog ikke, at nogen Omstændighed ved
min Fødsel vilde fremkalde nogen Fordom hos
Dem imod mig, endskjøndt den sikkert vilde gjøre
det hos Andre,“ sagde Will, idet han kastede
Hovedet tilbage paa sin gamle Maade og faae
paa hende med en alvorlig Appel i sine Øine-
„Hvis det var en ny Modgang, vilde det og-
saa vcere en nyGrund for mig til at holde fast
ved Dem,“ sagde Dorothea ivrigt. „JntetAndet
kunde have forhindret mig end —“ hendes Hjerte
svulmede, og det var vanskeligt at fortsatte; hun
overvandt sig imidlertid saameget, at hun med
sagte, skjælvende Stemme kunde sige: „end at
tænke paa, at De var anderledes — ikke saa
god, som jeg havde troet.“
„De nærer sikkert bedre Tanker om mig, end
jeg fortjener; i alle Henseender med Undtagelse
af een “ sagde Will, idet han gav efter for sine
Følelser ved at see hendes Bevægelse „Jeg
meneri min Sandhed imod Dem. Da jeg
troede, at De tvivlede om den, var alt Andet
mig ligegyldigt Jeg troede, at det var„forbi
med al min Glæde her i Livet, og at jeg for
Fremtiden intet Mere havde at virke for, men
kun kunde lide og taale.“
„Jeg tvivler ikke længere paa Dem,“ sagde
Dorothea, idet hun rakte Haanden ud;
Han tog den og førte den med et Suk til sine
Læber Men han stod med Hat og Handsker saa
stiv som en Billedstotte. Dog var det vanskeligt-
at slippe den, og Dorothea trak den til sig med
Midvccmakch. lil. „ 22
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
