Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXXIII - LXXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
342
Hun var aldeles betaget’deraf, og det var haardt,
at hun ikke kunde sige, hvad hun ønskede Will
saae harmfuldt ud af Vinduet. Dersom han
havde seet paa hende og ikke var gaaet bort fra
hende, syntes hun, at det Hele vilde have varet
lettere. Tilsidst vendte han sig om, endnu
lænet imod Stolen, og idet han mechanisk
rakte Haanden ud for at tage sin Hat, sagde
han med en Slags Fortvivlelse: „Farvell“
„Jeg kan ikke udholde det — mit Hjerte
vil briste,“ sagde Drrothea og sprang op, idet
hendes unge Lidenskab nedrev alle Hindringer,
der havde holdt hende taus: „Jeg er ikke bange
for Fattigdom — jeg hader min Velstand.“
J et Øieblik var Will tcet ved hende og
havde slynget sine Arme om hende, men hun
trak sit Hoved tilbage og holdt blidt hans borte,
for at hun kunde vedblive at tale, medens hendes
store taarefyldte Øine uskyldigt saae ind ihans,
da hun paa en hulkende, barnlig Maade sagde:
„Vi kunne leve rigtig godt af min egen Formue
— det er altfor meget — shvhundrede Pund
om Aaret — jeg behøver saa lidt — ingen
nyeKlæder—og jeg vil lære, hvad Alt koster.“
Fireogfiirsindstyvende KapiteL
Det var lige efter at Overhuset havde for-
kastet Reformbillen. Dette forklarer, hvorledes
Mr. Cadwallader kom til at spadsere paa Plat-
nen ved det store Drivhuus paa Freshitt med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
