Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXXIV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er nu Elinor,“ vedblev han, „hun ærgrede sin
Familie ved at ægte mig: jeg havde neppe
Tusinde Pund om Aaret. — Jeg var en Klodrian
— Ingen kunde see Noget ved mig — og alle
Mænd undrede sig over, at en Dame kunde
synes om mig. Paa min Ære! Jeg maa tage
Ladislaws Parti, til jeg hører noget mere ondt
om ham.“
„Humphrey, det er Altsammen Sophisteri, og
det veed Du meget godt,“ sagde hans Hustru.
„Du skjærer Alle over een Kam. Som om Du
ikke var en Cadwallader! Er der Nogen, der
troer, at jeg vilde have taget et Uhyre som Dig
med nogetsomhelst andet Navn?“
„Og tilmed en Præst,“ sagde Lady Chettam
bifaldende. „Man kan ikke sige, at Elinor har
indgaaet en Mesalliance. Det er vanskeligt at
sige, hvad Mr. Ladislaw er, ikke sandt, James?“
Sir James udstødte en lille Grynten, der
var mindre ærbødig end hans sædvanlige Maade
at svare sin Moder paa.
„Det maa tilstaaes, at hans Blod er en
forfærdelig Blanding!“ sagde Mrs. Cadwallader.
„Først det Casaubonske Fiskeblod, dernæst en
oprørsk polsk Spillemand eller Dandsemester,
var det ikke saaledes? Og saa en gammel Pan —“
„Nonsens, Elinor,“ sagde Præsten, idet han
reiste sig. „Det er paa Tiden, at vi komme
afsted.“
„Han er imidlertid et smukt Menneske,“ sagde
Mrs. Cadwallader, idet hun ogsaa reiste sig
og søgte at formilde sine Ord lidt. „Han ligner
de prægtige gamle Crichley Portraiter.“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
