- Project Runeberg -  Middlemarch : Studier af det engelske Provindsliv / Tredie Deel /
350

(1873) [MARC] Author: George Eliot
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ottende Bog. Solnedgang og Solopgang - LXXXIV

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


„Jeg følger med Dem,“ sagde Mr. Brooke,
idet han hurtigt sprang op. „De spiser vel
nok Alle til Middag hos mig imorgen — ikke
sandt, Celia?“

„Det har Du vel ikke Noget imod James?“
spurgte Celia, idet hun tog sin Mands Haand.

„Nei ikke, naar Du har Lyst dertil,“ sagde
Sir James, der endnu ikke havde formaaet at
bringe sit Ansigt i godmodige Folder. „Det
vil sige, hvis der ikke kommer Andre.“

„Nei, nei, nei,“ sagde Mr. Brooke, der
forstod Betingelsen. „Dorothea vilde ikke komme,
veed De nok, medmindre De først havde besøgt
hende.“

Da Sir James og Celia vare ene, sagde
hun: „Har Du Noget imod at lade spænde
for, saa at jeg kan tage til Lowick, James?“

„Hvad, nu strax?“ sagde han noget forundret.

„Ja, det er meget vigtigt,“ svarede Celia.

„Husk paa, at jeg ikke vil see hende, Celia,“
sagde Sir James.

„Ikke, hvis hun opgav Ægteskabet?“

„Hvad kan det nytte at tale derom? — Jeg
gaaer imidlertid over i Stalden og skal nok
sige til Briggs, at han skal spænde for.“

Celia meente, at det vilde være til stor Nytte,
at hun tog til Lowick; thi hun havde ofte i deres
Ungdom havt Indflydelse over Dorothea, og
nu følte hun sig mere end nogensinde skikket til
at raade den barnløse Søster. Hvorledes kunde
Nogen forstaae Dodo saa godt som Celia eller
elske hende saa ømt?

Dorothea, der var beskjæftiget i sit Boudoir,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Apr 18 23:14:17 2025 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/midmarch/3/0354.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free